eQuizShow

Juridiske grundgreb

Jura 1

Question:

 

Hvad er offentlig ret og hvad er privatret ?


Answer:

Juraen opdeles traditionelt i disse 2 kategorier. Privatretten (civilretten) regulerer borgerenes indbyrdes forhold, f.eks aftaleret, køberet, familieret m.fl. Den offentlige ret omhandler statens organisering, og hvordan staten kan og må optræde overfor borgerene. Socialretten er en del af den offentlige ret.



Question:

Hvad betyder begreberne "materiel" og "processuel" retssikkerhed ?


Answer:

Materiel retssikkerhed: De afgørelser som myndighederne træffer i.f.t borgeren, er i overenstemmelse med loven. Afgørelserne er truffet ud fra grundlæggende retsprincipper, f.eks om lighed for loven. Når en borger f.eks nægtes en ydelse, som han efter loven har krav på, krænkes borgerens materielle retssikkerhed.

Processsuel retssikkerhed: Handler om sagsbehandlingen - at borgeren sikres adgang til at få indflydelse på hans egen sag ved myndighedens (f.eks kommunens) vurdering af, hvad han har krav på eller kan pålægges af pligter.

Processuel retssikkerhed sikres f.eks gennem retten til aktindsigt, partshøring, begrundelse, klageadgang.



Question:

 

Hvad er forskellen på forfatningsret og forvaltningsret ?

 

 


 


Answer:

 

Forfatningsret omhandler de øverste institutioner - folketing/regering/domstolene. Forvaltningsretten er de generelle regler for myndigheders sagsbehandling, f.eks forvaltningsloven (FVL), offentlighedsloven (OFL), databeskyttelsesloven (DBL) og databeskyttelsesforordningen (DBF).

 

 



Question:

Magtens tredeling, jf. GRL § 3: Hvilken del af magten forvalter socialrådgiveren i kommunen ?


Answer:

Den udøvende magt. Kommunerne er, ligesom ministerier, styrelser, regioner m.fl., en del af administrationen/forvaltningen som udøver den magt som lovgiver har "legitimeret" gennem lovgivningen.



Question:

Hvad er forskellen på "skrevne" og "uskrevne" retskilder ?


Answer:

Forskellen handler ikke om, hvorvidt de pågældende retskilde forefindes i nedskrevet form. De skrevne retskilder er dem, hvor reglen er udformet normativt i retskilden. F.eks er love og bekendtgørelser skrevne retskilder, fordi disse i de enkelte §§´er direkte beskriver reglen. De uskrevne retskilder omfatter f.eks domme og administrative afgørelser (praksis) - her skal reglen udledes af dommen/afgørelsen, reglen fremgår indirekte af dommens/afgørelsens resultat.



Jura 2

Question:

Hvad er forskellen på retsdogmatik og retspolitik ?


Answer:

Retsdogmatik = beskrivelsen af gældende ret. Retspolitik = argumenter for, hvordan retten bør være.



Question:

SKAL en retsregel fremgå af en LOV for at den er gyldig ?


Answer:

Nej. Der findes andre retsregler end de som fremgår af lovene. F.eks domspraksis, administrativ praksis og retsgrundsætninger.



Question:

Hvad indebærer legalitetsprincippet ?


Answer:

Legalitetsprincippet er et retligt princip som opdeles i disse:

1) Hjemmelskravet = forvaltningen kan ikke handle uden bemyndigelse i lov eller anden retskilde.

2) Den formelle lovs princip = en lov kan kun ophæves eller ændres ved en ny lov, og love har forrang frem for bekendtgørelser og andre administrative forskrifter (den retlige trinfølge). Forvaltningen kan ikke træffe afgørelser eller fastsætte retningslinjer i strid med loven, og forvaltningen skal træffe de afgørelser som loven påbyder.

 



Question:

Hvilke 3 grundelementer indgår i juridisk metode, når retsanvenderen skal tage stilling til et juridisk problem ?


Answer:

* Retsregel/jus (i retsreglen angives retsfaktum - d.v.s de retsbetingende kendsgerninger hvis tilstedeværelse udløser retsfølgen)

* Faktum

* Retsfølge



Question:

Hvilke 3 fortolkningsprincipper anvendes, når flere regler omhandler det samme sagsområde ?


Answer:

Lex superior = den trinhøjere regel har forrang for den trinlavere.

Lex posterior = den nyere regel har forrang for den ældre regel.

Lex specialis = den specielle regel har forrang for den generelle regel.

 

 

 



Jura 3

Question:

Hvad betyder det, at en bekendtgørelse skal have "hjemmel" i en lov og hvem udsteder bekendtgørelser ?


Answer:

Bekendtgørelser er generelle regler som retter sig til både forvaltningen (f.eks en kommune) og borgerene. De udstedes af ministerierne, og der skal være "tilladelse" til udstedelsen (= hjemmel) i en lov. Loven skal m.a.o.indeholde en bestemmelse (§) som bemyndiger ministeriet til at udstede bekendtgørelsen på det område som ønskes reguleret. Eks: OFL § 40, stk. 3 "Justitsministeriet fastsætter regler om betaling for udlevering af dokumenter...."

 



Question:

Hvad forstås ved udtrykket "lighed for loven" ?


Answer:

At alle borgere skal behandles lige i forhold til en retsregel.

Lige tilfælde skal behandles lige, og ingen person skal vilkårligt eller uden saglig grund behandles anderledes end en anden person.



Question:

Hvad er forskellen på en "retsgrundsætning" og en "retssædvane" ?


Answer:

En retsgrundsætning er et princip der er udviklet i domstolenes eller Ombudsmandens praksis. F.eks proportionalitetsprincippet eller lighedsgrundsætningen. Retssædvaner er udtryk for handlemåder der er fulgt almindeligt, stadigt og længe i den overbevisning, at den er retligt bindende.



Question:

Nævn nogle af de elementer som indgår i begrebet retssikkerhed.


Answer:

Korrekt anvendelse af juridisk metode.

Forudberegnelighed.

Lighed for loven.

Retssikkerhedsgarantier.



Question:

Kan Folketingets Ombudsmand træffe bindende afgørelser, som forvaltningen og domstolene skal rette sig efter i deres retsanvendelse ?


Answer:

Nej, FO (Ombudsmanden) træffer ikke afgørelser, men afgiver vejledende udtalelser om forskellige sagsforhold. Embedet nyder stor respekt og generel tillid p.g.a det høje juridiske niveau, og udtalelserne følges oftest af myndighederne.



Jura 4

Question:

Hvad omfattes af begrebet lovgivning ?


Answer:

Lovgivning er retskilder fastsat af offentlige myndigheder.

F.eks grundloven, love, lovbekendtgørelser, bekendtgørelser, cirkulærer.



Question:

Hvad er forskellen på en lov og en lovbekendtgørelse ?


Answer:

En lovbekendtgørelse er en sammenskrivning af den oprindelige lovtekst og de ændringslove, der siden er blevet gennemført.

Der er tale om en praktisk opdatering af en lov, der indarbejder efterfølgende ændringer i loven.



Question:

Hvad forstår man ved begrebet "retsfaktum" ?


Answer:

Retsfaktum er retsreglens beskrivelse af "de retsbetingende kendsgerninger", d.v.s de fakta som skal være til stede for at reglen kan anvendes på det foreliggende forhold. Når socialrådgiveren f.eks præsenteres for en mængde faktum (f.eks i en ansøgning om en penge - eller omsorgsydelse), skal socialrådgiveren - ud fra den relevante regels beskrivelse af retsfaktum, udfinde de dele af fakta i ansøgningen som er relevante i.f.t reglen.
 



Question:

Hvad forstår man ved begrebet "hjemmel" ?


Answer:

Dette begreb henviser til den del af legalitetsprincippet som opstiller et krav om, at forvaltningens dispositioner skal hente bemyndigelse i gældende ret, d.v.s lov eller anden retskilde.

F.eks skal man som socialrådgiver have hjemmel hvis man vil udbetale et pengebeløb til en borger eller yde borgeren anden hjælp, f.eks hjemmehjælp mv.



Question:

Hvad kaldes den fortolkningsstil, hvor der lægges vægt på en lovs forarbejder (motiver) ?


Answer:

Subjektiv fortolkning (modsat objektiv fortolkning hvor der alene lægges vægt på lovens ordlyd).



Jura 5

Question:

I hvilken situation taler man om "fortolkning" af lovens ordlyd, og hvilke værktøjer benytter man sig af når man skal fortolke ?


Answer:

Fortolkning er aktuelt når man anvender den juridiske metode, og skal finde den nærmere mening med et begreb i lovteksten.

Når man f.eks skal finde ud af, hvad ordet "formue" i aktivloven § 14 omfatter, må man ved hjælp af retskilder (lovforarbejder m.fl.) foretage en nærmere undersøgelse af, hvad lovgiver har ment med dette begreb.
 



Question:

Hvad betyder det, at en dom har "præjudikatsværdi" ?


Answer:

Domstolspraksis har såkaldt præjudikatsværdi (danner præcedens) når den kan få betydning for senere sager om samme emne. Nyere domme og højesteretsdomme har størst præjudikatsværdi. Også afgørelser fra administrative klagenævn (f.eks Ankestyrelsen) kan have præjudikatsværdi.



Question:

Nævn eksempler på retssikkerhedsgarantier.
 


Answer:

F.eks Grundlovens frihedsrettigheder (ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed mv.), menneskerettigheder i EMRK, forskellige processuelle regler i retsplejeloven (retten til en forsvarer i straffesager, retten til at udtale sig/kontradiktion) og forvaltningsloven (retten til partshøring, begrundelse, klagevejledning mv.).



Question:

Hvad forstås ved begrebet retsfølge ?


Answer:

Retsfølgen er et led i den juridiske metode.

Retsfølgen vælges, når retsanvenderen har sammenholdt retsreglen med sagens faktum.

En retsfølge er f.eks, at en ansøgning om kontanthjælp kan imødekommes, fordi ansøgerens omstændigheder (de faktiske oplysninger) opfylder retsreglens krav (retsfaktum) til hvornår denne ydelse kan bevilges.



Question:

Nævn et eksempel på en retssædvane på grundlovsniveau.


Answer:

F.eks Folketingets Finansudvalgs kompetence - udvalget har kompetence til at give ministrene bevilling til at afholde udgifter. Denne praksis er klart i strid med GRL § 46, stk. 2 vedrørende forudgående hjemmel på finansloven, før en udgift kan afholdes. Denne praksis (at udvalget kan bevilge uden særskilt hjemmel på finansloven) har været langvarig, og der er tale om en retssædvane på forfatningsniveau.