eQuizShow

Industriøkonomi 1

Kapitel 1

Question: Hvilke primære 4 markedstrukturer er der i den neoklassiske teori? (s. 4)
Answer: Perfekt konkurrence

Monopol

Monopolistisk konkurrence

Oligopol

De to sidstnævnte indgår i uperfekt konkurrence

Question: Hvad er virksomheder i perfekt konkurrence tvunget til at gøre for at overleve på markedet? (s. 4)
Answer: Producere så efficient som den tilgængeligt teknologi muliggør det

Question: Hvorfor er perfekt konkurrence ikke udbredt? (s. 4)
Answer: Fordi nogle virksomheder med tiden vil opnå stordriftsfordele og blive større. Dette medvirker til at der er færre virksomheder på markedet, da de små skubbes ud

Question: Hvad er et statisk syn på konkurrence? (s. 5)
Answer: Man fokuserer på en langsigtet ligevægt - Den neoklassiske teori har dette syn

Question: Hvad er dynamisk konkurrence? (s. 5 og 6)
Answer: Schumpeterian: Konkurrencen er drevet af innovation. Den mest innovative får monopol, men kun for en tid, indtil en virksomhed med en ny innovation overtager pladsen etc.

Austrian: Den der svarer hurtigst på exogene muligheder opnår monopol.

Sum up: Monopol er ikke noget virksomheder har på lang sigt. Monopolen vil hele tiden overtages af nye alt efter hvem der er mest innovative eller hurtigst til at reagere på udefrakommende muligheder

Kapitel 1

Question: Hvad står SCP for? (s. 6)
Answer: The structure-conduct-performance paradigm

Question: Hvad går SCP ud på? (s. 6 og 7)
Answer: Udbud- og efterspørgselsvilkårene påvirker markedsstrukturen, som påvirker adfærden, som påvirker performance. Performance påvirker gennem teknologisk udvikling både udbud- og efterspørgselsvilkårene og adfærden, hvilke påvirker markedsstrukturen. Performance påvirker også markedsstrukturen direkte.

Konkurrencelovgivningen påvirker markedsstrukturen, adfærd og performance.

Sum up:

U&E --> MS --> A --> P

P (gn. TU) --> U&E

P (gn. TU) --> A --> MS

P --> MS

KL --> MS

KL --> A

KL --> P

Question: Hvad karakteriserer markedsstrukturen (s. 8)
Answer: Antallet og størrelsen af virksomheder

Indgangs- og udgangsbarrierer

Produktdifferentiering

Vertikal integration (Når virksomheden har opkøbt eller er fusioneret forlæns eller baglæns i forsyningskæden, eks. med sin leverandør eller distributør. Horisontal integration er når virksomheden har opkøbt eller er fusioneret med en konkurrent)

Diversifikation (En virksomheder laver produkter til flere forskellige markeder)

Question: Hvad karakteriserer adfærden? (s. 9-10)
Answer: 1. Business objectives (Den neoklassiske teori antager det er profitmaximering, men de kan også være non-profitable såsom vækst. Udspringer ofte af markedsstrukturen)

2. Pricing policies (Hvordan sætter virksomheden sin pris, eks. en pris der afskrækker/forhindrer nye intrængende. Afhænger af markedstrukturen, tænk eks. på oligopol og priskrig)

3. Product design, branding, advertising and marketing - Disse fire er måder som virksomheder konkurrerer på udover pris

4. R&D - Igen, konkurrence udover pris. Hvem er hurtigst ude med nye produkter, samt hvor hurtigt kopieres de af andre virksomheder (diffusion)

5. Collusion - karteldannelse. Kollusion kan til en vis grad også være lovligt

6. Fusionering:

Horisontalt (virksomheder der producerer det samme produkt, påvirker bl.a. sælgerkoncentration)

Vertikalt (Virksomheder i den samme forsyningskæde)

Conglomerate (Virksomheder der producerer forskellige produkter, påvirker diversificeringsgraden)

Question: Hvad karakteriserer performance? (s. 10-11)

Answer: 1. Profitability (eks. abnorm stor profit hos monopol. Påvirker den fremtidige markedsstruktur)

2. Vækst - Både profit- og ikkeprofirmæssigt)

3. Kvaliteten af produkter og services

4. Teknologisk udvikling (Hvor fod er virksomheden til at udvikle sig teknologisk. Nye produkter påvirker kundepræferencer og dermed efterspørgselsvilkår, produktionsprocesoptimering påvirker udbudsvilkår)

5. Productive and allocative efficiency - Hvor god er virksomheden til at få det maksimale output ud af input (productive) og hvor god er virksomheden til at maksimere den sociale velfærd ved markedsligevægten, eks. undgå dead weight loss (allocative)

Kapitel 1

Question: Hvilken rolle spiller regeringspolitik i SCP? (s.11)
Answer: 1. Undgå horisontal fusion eller monopol - påvirker markedsstrukturen

2. Priskontrol, hård straf ved karteldannelse, hårde regler om lovlig kollusion - påvirker adfærd

3. Lovgivning inden for finanspolitik, miljøpolitik, arbejdsmarkedspolitik - påvirker performance

Question: Hvilke kritikker er der er SCP? (s. 23-24)
Answer: 1. Giver ikke altid det realistiske billede af forholdet med markedstruktur, adfærd og performance.

2. Karakteristikaene/variablene kan også være indeholdt i de andre kataegorier. Eks. produkdifferentiering der er en karakteristika for markedsstruktur kan adopteres af andre virksomheder, hvilket også gør det til en karakteristika for adfærd

3. Virksomheder er forskellige, hvorfor kategorierne, eks. performance, betyder noget forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

4. Karakteristikaene/variablene i de enkelte kategorier kan være svære at måle på. Sælgerkoncentration er en undtagelse hvorfor modellen kan have tendens til at fokusere for meget på denne.

5. SCP viser kun et øjebliksbillede af industrien. Den giver ikke svare på udviklingen i variablene, og hvordan disse påvirker eks. den fremtidige markedsstruktur

6. Forskellige hypoteser om den positive sammenhæng mellem sælgerkoncentration og profitabilitet:

Collusion-hypotesen: Det at en høj sælgerkoncentration giver høj profitabilitet betyder at virksomhederne indgår i en kollusion

Efficiency-hypotesen: Efficiente virksomheder er mere succesfulde, hvorfor andre skubbes ud, og der kommer høj sælgerkoncentration og høj profitabilitet

Nogle forskere mener endvidere at det skyldes stordriftsfordele

Question:
Answer:

Question:
Answer:

Question:
Answer:

Kapitel 2

Question: Hvad er real economies of scale? (s. 41)
Answer: Reduktion i gennemsnitlige omkostninger som følge af at virksomheden bruger en lavere mængde inputs

Question: Hvad er pecuniary economies og scale? (s. 41)
Answer: Reduktion i gennemsnitlige omkostninger som følge af at virksomheden betaler en lavere pris for sine inputs eller andre produktionsfaktorer

Question: Hvordan kan real og pecuniary economies of scale blive dekomponeret yderligere? (s. 41)
Answer: Man kan se på hvor i virksomheden omkostningsbesparelserne har fundet sted (eks. arbejdsafdeling, teknologi, markedsføring, transport osv)

Question: Giv et eksempel på hvordan economies of scale kan opnås i en afdeling (s. 41 og min egen hjerneaktivitet)
Answer: 1. Produktionsafdelingen - arbejderne sættes til specifikke opgaver og bliver dermed specialiserede, hvorfor de laver færre fejl, hvormed mængden af inputs nedsættes.

Question: Hvordan kan real economies of scale opnås? (s. 42)
Answer: 1. Large-scale production: En stor virksomhed bruger store maskiner, som producerer en stor mængde output for et givent input (i modsætning til to små maskiner)

2. Indivisibilities (udelelighed): Stor kapital - eks. maksiner - kan ikke deles. En lille virksomhed har ikke brug for en stor maskine, men bliver nødt til at investere i den alligevel, da de ikke kun kan købe 30 % af den. En stor virksomhed kan dele investeringen ud på en større mængde output, hvorfor gennemsnitsomkostningerne falder.

3. Learning economies: Jo bedre de ansatte er til deres arbejde, jo hurtigere er de og jo færre fejl laver de - nedsætter gennemsnitlige omkostninger.

4. Geometric relationship: Læs eksempel i bogen

Kapitel 2

Question: Hvordan kan pecuniary economies of scale opnås? (s. 43)
Answer: 1. Store firmaer virker mere økonomiske stabile end små, hvorfor det er nemmere at indgå favorable aftaler med eks. leverandører

2. Purchasing and marketing economies:

- Store firmaer får mængderabat

- Råd til dyre reklamer - eks. TV

3. Transport economies: En stor virksomhed har lavere transportomkostninger end en lille, da den har sandsynligvis har afdelinger rundt om i landet/verden

Question: Hvad er Internal economies of Scale? (s. 43)
Answer: Reduktion i gennemsnitlige omkostninger som følge af virksomhedens egen beslutninger om at vokse (eksemplerne fra spg 500 og 100 er Internal economies of Scale)

Question: Hvad er external economies of scale? (s. 43)
Answer: Reduktion i gennemsnitlige omkostninger som følge af at hele industrien er vokset

Question: Hvad er diseconomies of scale? (s. 44)
Answer: Gennemsnitlige omkostninger stiger når output stiger. Når en fordobling i input medfører mindre end en fordobling i output

Question: Hvorfor indtræder diseconomies of scale? (s. 44)
Answer:

1. Anstrengt kommunikation mellem ledelsesniveauer eller forskellige afdelinger generelt

2. Kompleks organisationsstruktur

3. Lav moral blandt arbejdere - eks. ingen interesse i virksomhedens performance

4. Dårligt forhold mellem ledelse og ansatte eller mellem ansatte