eQuizShow

Humanbiologi11

sygdomme i hjernen

Demens

Forekomst

·     1% hos 65-69 årige og 20% hos 85-89 årige

Patogenese

·     alzheimers findes i sporadisk og en arveligautosomal dominant form

o  arvelig ofte hos dem hvor sygdommen debutterertidligt

·     multiinfarkter (gentagne tillukninger af mindrearteriegrene i hjernen)

·     enkeltenfarkter

·     nedsat blodgennemstrømning af hjernen

·     hjerneblødninger

Ætiologi

·     arvelige form: 1-3%  af patienterne

o  punktmutationer på kromosomerne

·     hypertension, hjertesygdom og diabetes øgerrisikoen

·     rygning, fedtholdig kost og ringe motion

Symptomer/fund

·     progrediere ofte langsomt og gradvist

·     episodiske hukommelsessvækkelse:

o  nedsat hukommelse

o  sprog

o  orientering

o  dømmekraft

o  rumretningsforvirring

·     Ledsagende:

o  Forandringer i adfærd

o  Emotionelle symptomer

o  Træthed

o  Apati (ligegyldighed)

·     Psykiske personlighedsforandringer:

o  Vrangsforestillinger

o  Hallucinationer

o  Depressive symptomer

o  Søvnforstyrrelser

Diagnostik

·     Blodprøver og MR-scanning for at udelukke andenårsag

·     Pårørende inddrages

Behandling

·     Medicinsk behandling for at bedre kognitivefunktioner

·     Forebyggelse af risikofaktorer

·     Rådgivning og information

·     Hjælp af kommunen

Prognose

·     Døde efter gennemsnitlig 8-10 år

Byrde

·     Afhængighed af andre à plejebolig med fuldtopsyn

spændingshovedpine og migræne uden aura

Forekomst

·     Spændingshovedpine: den almindeligstehovedpineform

o  På en given dag vil 15% af befolkningen havespændingshovedpine

·     Migræne: 25% af kvinder, 8% af mænd(livstidsprævalens)

o  Kvinder 3:1

Patogenese

·     Smertestimuli af forskellige strukturer omkringhjernen og kraniet medfører oplevelsen

·     Spændingshovedpine:

o  Abnorm kontraktionstilstand i musklerne,medfører smerter og ømhed af musklerne og muskelsenehæftningerne.

·     Migræne uden aura:

o  Menes at de store og mellemstore ekstra ogintrakranielle arterier samt dura mater er involveret. Innerveret af nervustrigeminus.

Ætiologi

·     Udkendt

·     Genetisk faktor

·     Muligvis kønshormoner: Ofte association mellemmigræne og menstraution

·     Muskelspændinger: dårlig holdning, dårligearbejdsstillinger, megen læsning, nedsat syn

·     Psykiske faktorer: ængstelse eller stress

·     Migræne uden aura: alkohol, forskelligefødemidler (chokolade, citrusfrugter), stærkt sollys, stress, mangel på søvn,langvarig søvn og faste

Symptomer/fund

·     Trykkende, pressende eller strammende hovedpinei pande, tinding, eller baghovedet.

·     Muskler på hoved og hals er ofte ømme

·     Forværres ved fysisk aktivitet og ledsages afkvalme

Diagnostik

·     Grundig sygehistorie med hovedpinedagbog +kombineret neurologisk undersøgelse

Følgesygdomme

·     Psykiske lidelser, apopleksi, epilepsi, allergi,astma

Behandling

·     Fysioterapi, massage, udspændingsøvelser,

·     Medicinsk behandling for den akutte tilstand,evt også forebyggende

Forebyggelse

·     Minimere provokerende faktorer

o  Skifteholdsarbejde, dårlige arbejdsstillinger

·     Motion kan virke forebyggende

Byrde

·     Omkostninger i form af produktionstab – tabtarbejdsfortjeneste

Forekomst

·     100-150 per 100.000

·     5-20 per 100.000 (incidensen)

Patogenese

·     degenerering og tab af dopaminerge neuroner iden sorte substans i hjernestammen og tilstedeværelse af Lewy-legemer

o  lewy-legemer: indeholder proteinetalfa-synuclein, som spiller en rolle for celledøden

·     giver symptomer når 60-80% af dopaminnergeneuroner er døde

·     resulterer i dopaminmangel og derved en ændretneurotransmitter balance i basalganglierneà bradykinetiskebevægelsesmønster (langsomme bevægelser)

Ætiologi

·     genetiske og miljømæssige faktorer

·     eksposition for pesitcider og herbicider menesat øge risikoen

Symptomer/fund

·     tremor: rysten, hviletremor. Stoppes vedaktivitet

·     bradykinesi: langsomme bevægelser, ”maskeansigt”

·     rigiditet: stivhed

·     senere: balanceproblemer

·     start: ensidig rystelser i hånd og fod.

Diagnostik

·     klinisk neurologisk undersøgelse

·     PET eller SPECT hjernescanninger: visualiserer effektenaf dopaminnerge neuroner

·     Symptomlindrende effekt med medikamenter

Følgesygdomme

·     Dysfunktion af ANS: forstoppelse

·     søvnforstyrrelser

Behandling

·     medikamenter: dopaminnerge lægemidler, dererstatter dopamin eller fremmer virkningen af det der er

·     L-dopa, i stand til at passereblod-hjerne-barrieren.

Prognose

·     Nervecelle tabet kan ikke stoppes

·     En kronisk sygdom, med progredierende forløb

·     Mulighed for udvikling af demens

Byrde

·     Kostbar medicinsk behandling med mangelægekontakter for medicinjustering

multipel sklerose

Forekomst

·     1 pr. 1000

·     5 pr. 100.000 indbygger.

·     2:1 til kvinder

Patogenese

·     T-hjælper lymfocytter aktiveres af ukendt årsaguden for CNS og passere blod-hjerne-barrieren til CNS

·      T-hjælpercellen bindes til specifikke antigenog frigør nu proinflammatoriske cytokiner, der aktiverer inflammatorisk respons

·     Blod-hjerne-barrieren åbnes for influks afinflammatoriske celler og antistoffer, som bidrager til vævsdestruktion påmyelinskeder og oligodendrocytter

o  Medfører neurodestruktion

Ætiologi

·     Ukendt

·     Genetisk disposition

·     Luftvejsinfektioner og marve-tamr-infektionerøger risikoen

Symptomer/fund

·     Føleforstyrrelser

·     Kraftnedsættelse i én eller flere ekstremiteter

·     Synsnervebetændelse

·     Ataksi: koordinationsproblemer af ben og arme  og/eller svimmmelhed

·     Dobbeltsyn

·     Vandladningsproblemer

·     Kognitive forstyrrelse

Diagnostik

·     Udelukkelse af andre sygdomme

·     Cerebrum og medulla spinalis MR-scannes for atpåvise demyeliniserede områder

·     Lumbalpunktur med udtag af cerebrospinalvæske:tegn på produktion af antistoffer

·     Elektrofysiologiske undersøgelser for at visereduceret ledningshastighed.  

Behandling

·     Ingen kurativ behanlding

·     Ganghjælpemidler for at opretholdenormalfunktion

·     Medicinsk behandling af andre lidelser

·     Psykolog bistand til patient og pårørende.

Forebyggelse

·     Tidlig udredning og immunmodulerende behanldingmindsker attak hyppigheden

Prognose

·     Efter 10 år:

o  25% lette symtpomer og fuld arbejdsdygtige

o  50% svære symptomer men selvhjulpne

o  25% svært invaliderende eller døde

Byrde

·     afhængighed af hjælpemidler

·     omkostningsrig

neuromuskulære sygdomme

Forekomst

·     mange diagnosticeres ikke

·     2% samlet prævalens

·     400 per 100.000

Patogenese

·     funktionforsstyrrelse af perifere nerver ogeller muskler.

o  ALS påvirkning af central nervesystemet

·     Tab af nerveceller, medfører tab af densensoriske eller motoriske funktion

·     Aksonerne går til grunde eller isolerendeschwanske celler

o  Aksonerne: efterlader muskelfibre udennerveforsyning

Ætiologi

·     Genetisk

·     Diabetes

·     Vitaminmangel

·     Alkohol overforbrug

Symptomer/fund

·     Neurpatier:

o  Snurrende fornemmelser

o  Nedsat føelsans

o  Smerte

o  Kraftnedsættelse

o  Rysten

o  Muskelatrofi

o  Svækkede reflekser

·     Mononeuropati: affektion af én nerve

o  Karpal-tunnel syndrom – afklemning af nervusmedianus ved håndleddet

o  Nerven løber gennem karpaltunnelen der udgøresaf knogler og bindevæv

o  Smerter om natten, som mindskes ved rysten

·     Mononeuropati multiplex: affektion af flereenkeltnerver

o  Skyldes ofte karbetændelser hos f.eks. patientermed reumatoid artrit

·     Pleksopati: affektion af nervekomplekserne

·     polyneuropati

Diagnostik

·     EMG – elektromyografi – skelner mellem aksonaleller demyeliniserering.

·     Blodprøver for at vurdere mængde af muskelenzymer,som tegn på muskeldestruktion

·     Ultralyd for ved karpaltunnel syndrom

Følgesygdomme

·     Risiko for læsioner – påvirket sensoriskfunktion

·     Nedsat muskelkraft: øget risiko for mangelfuldvejrtrækning, truksår og andre inaktivitetsysgdomme

Behandling

·     Frilægning af nerven (mononeuropatier)

·     Bedring af grunlæggende lidelse, ikke kurativ

·     Smertestillende medicin

Prognose

·     Kan ikke kureres, men reverisble med rettebehandling

·     Nedsat livskvalitet, men ikke dødelig (bortsetfra ALS)

Psykiatri

bakteriel og viral meningitis

betændelse af meningesog det subaraknoidale rum

Forekomst

·     3-5 tilfælde pr. 100.000 per år

·     200 tilfælde om året i DK

Patogenese

·     forudsætning for at mikroorganismen er at de kantrænge ind i CNS

o  spredning via blodet (hæmatogen spredning)

o  invasion gennem bihulerne, mellører

o  direkte spredning gennem meninges efter medfødtdefekt eller kranietraume

o  via nerverne i tilfælde af neurotrope virus

·     når mikrorganismerne når subaraknoidalrummetaktiveres sepcifikke molekyler på immuncellerne, som udløser inflammatoriskrespons.

·     Nogle virus kan forårsage hjernebetændelse, somkan medføre celledød

Ætiologi

·     bakteriel meningitis:

o  pneumokokker

o  meningokokker

o  Listseria (sjældnere)

·     Virale meningitis:

o  Enterovirus

o  Herpes-simplex virus type 2 eller Varicelle-zoster-virus(VZV)

·     Crowding: folk der lever tæt sammen(efterskoleelever)

Symptomer/fund

·     Hovedpine

·     Feber

·     Nakke-ryg stivhed

·     Kvalme

·     Opkast

·     Lammelse

·     Bevidsthedspåvirkning

·     Tilstedeværelse af petekkier (små punktformeredehudblødninger)

Diagnostik

·     Klinisk vurdering og objektiv undersøgelse isærpå nakke og rygstivhed

·     Undersøgelse af cerebrospinalvæske for at se omden er bakteriel eller viral

·     CT eller MR er cerebrum

Følgesygdomme

·     Kan sprede sig til hjernevævet, abscesdannelse

·     På længere sigt: hørenedsættelse/døvhed, kroniskhovedpine, koncentrations/hukommelsesbesvær

Behandling

·     Høje doser antibiotika intravenøst ogbinyrebarkhormon (glykokortoid): 7-14 dage

·     Antiviralbehandling

Forebyggelse

·     Vaccine mod H. Influenzae

·     Vaccine mod pneumokok

·     Isolering af patienter

Prognose

·     Bakteriel: 5-30% mortalitet

·     Hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær oghovedpine

Byrde

·     Tabte leveår da sygdommen oftest rammer unge.

En psykiatrisk afdeling kan være:

·     lukket

·     åben

·     skærmet

Lukket:

·     aflåst.

·     Beregnet til de mest syge patienter

o  Svære psykoser

o  Selvmordstruede

·     At den er aflåst kan virke beroligende på noglepatienter, som en tryghed:

o  Kan ikke skade sig selv eller andre, eller blive”forfulgt”

Åben:

·     Udgør flertallet

·     Beregnet til patienter der er i stand til atoverholde aftaler, indgået med personalet og afdelingens regler

·     Patienten må ikke være til fare for sig selveller andre

Skærmet:

·     En åben afdeling med mulig for at skærme særligtsyge patienter ved behov

- Et forsøg på at afblødeopdelingen mellem lukket og åben afdelinger – kan sikre større sammenhæng ibehandlingen for patienterne (samme personale/samme afdeling)

·     Privatpraktiserendepsykiatere: speciallæger i psykiatri

·     Distriktpsykiatrien:OP-teams og OPUS-teams

·     Almentpraktiserende læge:

o  Ofte den første kontakt og henviser videre isystemet

·     Misbrugsbehandling:alkoholambulatorier

·     Forskelligeboformer: bofællesskaber, psykiatriske institutioner

·     Psykologhjælp: kan ikke udskrive medicin. Patienten skal selv betale.

·     Patienter udskrevet hospitalet med behov for atblive fulgt i længere periode.

·     Patienter henvist fra almen praktiserende læger

psykiatri

Unipolar depression:  2-5 %

Bipolar affektiv sygdom:        1%

Angstsygdomme:                    2-5%

Skizofreni:                   0,5%

Misbrug:                     6-7%

            Alkohol:          5%

Medicin:            3%

Stoffer:  0,5%

OCD:                          2-3%

PTSD:             2-3%

ADHD:                       2-4% af alle børn

Anoreksi:                    1,5% af yngre kvinder

Bulimi             2-3% af yngre kvinder

I 2009:

·     mænd: lidt over 450

·     kvinder: 150

definition: en sanseoplevelse uden ydre årsag

psykiatri

Man kan være hallucineret på allefem sanse:

·     hørehallucination

o  den mest hyppige form for hallucination

o  lyde eller stemmer

§ udefra og opleves som lyd gennem ørerne

§ indre stemmer: taler direkte til patienten, værekommenterende eller diskuterende, evt omtale af patienten i 3. Person.

§ Kan både være ondsindede og gode

·     Synshallucination

o  Sanseoplevelser af personer eller genstande derikke er reelt til stede

o  Udviskede personer eller genstande (ånder)

·     Følehallucinationer

o  som noget der rør ved huden, kravler ellerkryber på/under huden

o  kulde eller varmeoplevelser

o  smerteoplevelser eller følelse af elektrisk påvirkning

·     lugtehallucinationer

o  usædvanlige fornemmelse – ofte ubehagelige

§ afføring, sved, gift, forrådnelseslugt

·     smagshallucinationer

o  følelsen af at maden smager af ”gift” ellermetal.

En urokkelig forestilling hospatienten, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden og som ikke delesaf andre med samme sociokulturelle baggrund. Fastholdes af patienten med storstyrke, trods klare beviser for dens fejlagtighed

En oplevelses af at tankerneforstyrrer på unaturlig eller usædvanlig måde, som regel ledsaget af enforklarende vrangsforestilling.

Tankefradrag:

·     patienten oplever at tankerne pludseligforsvinder, hovedet bliver tomt

o  ledsaget af en forestilling om, at tankernebliver fjernet/suget ud fra hovedet

Tankepåføring:

·     oplevelsen af at have fremmede tanker, derpåføres udefra, af andre

tankespredning:

·     oplevelsen af at ens tanker er tilgængelige forandre

tankehørlighed:

·     tankerne høres højt inde i hovedet enten medegen eller andres stemme.

Kommenterende tanker:

·     foruden den sædvanlige tankestrøm, er der enstrøm af tanker, der kommenterer patientens egne tanker og handlinger. (ligesomkommenterende stemmer)

Formelletankeforstyrrelser er forstyrrelser i tænkningen, som viser sig i sproget.

·      De kan være helt diskrete, hvor man skal lytte godtefter for at opdage dem.

·      De kan omvendt være så massive, at talen eruforståelig eller uden mening (patienten ”taler sort”).

Styringsoplevelser er patientens subjektive oplevelse af, at enanden person, magt eller vilje overtager hendes egen vilje på en måde,der er umulig at modstå.

Der kan f.eks. være taleom:

·      Påførte handlinger

·      Påførte følelser

·      Påført tale

·       Påført skriven

symptomer

Katatone symptomer er kvalitativtafvigende psykomotorisk adfærd.Der kan være tale om:

o   Abnorm legemsstilling og bevægelser: Ændret kropsholdning eller gang, stupor (langsomme ogtræge bevægelser), rigiditet, evt. helt fastlåst i bestemte stillinger.

o   Kataton uro: Formålsløs uro med rokkende ellervridende bevægelser, hvileløs vandren frem og tilbage irummet, agitation.

o   Bevægelsesstereotypier: Patientengentager igen og igen den samme bevægelse. Kan virke som et ritual.

o   Negativisme: Patienten gør det modsatte af, hvad manbeder hende om, modsætter sig enhver form for samarbejde.

o   Automatisk lydighed: Patienten følgeralle opfordringer og påvirkninger på en automatisk måde.

o   Sære manerer: F.eks. grimasser, stirren.

o   Mannerismer: Komplekse og tilsyneladende formålsbestemtebevægelser (f.eks. patient der med stor elegant armbevægelse sætter hænderneunder hagen flere gange under en samtale).

·     Forandretstemningsleje: stemningsleje er den vedholdende grundstemning. Det humør ogfølelsesmæssige niveau, som emotionerne svinger omkring:

o  Oplevelseaf nedtrykthed og tristhed

§ dårligt humør, følelsen af at være langt bede,tungsindig og fortvivlet.

o  Tab afevnen til at glæde sig, nedsat lydt og interesse

§ Mistet interesse for ting, der tidligere optogham.

§ Glædes ikke over andet – alt er ligegyldigt.

Symptomerne kan inddeles i subjektive symptomer, der opleves afpatienten og beskrives i anamnesen, og objektivesymptomer, som kan iagttages direkte på patienten.

Subjektive symptomer:

Håbløshed:

·      Patient føler, at alt ser mørkt ogtrøstesløst ud.

Tankebesvær:

·     Sværtved at tænke klart og konstruktivt

·     langsommereog mindre effektiv tankegang

·     tankerkører i ring

·     sværtat træffe beslutninger selvom dagligdags ting.

Koncentrations-og hukommelsesbesvær:

·     Manglendeevne til at koncentrere sig om sædvanlige aktiviteter. Kan føre tilforvirringstilstand.

Selvmordstanker:

·      Tilbagevendende tanker om at gøre ende pålivet.

Skyldfølelse:

·      Urimelig eller overdreven følelse af skyldeller skam, der ikke har karakter af vrangforestilling. Ledsaget afurimelige selvbebrejdelser.

Nedsatselvfølelse:

·      Urimelig følelse af ikke at være noget værd,at være dum og uduelig. Kan være ledsaget af social tilbagetrækning.

Angst:

·      Ses i varierende grader. Kan væreangstanfald, fobier. Kan være det mest plagsomme for patienten.

Perceptionsforstyrrelser:

·      F.eks. svækkede sanseindtryk, hvorfarver forekommer afblegede.

Psykomotoriskesymptomer:

§  Hæmning:Patienten oplever at fungerelangsommere end sædvanligt, bevæger sig langsommere, tænker langsommere.

§  Rastløshed:Patienten er rastløs ogurolig, kan ikke finde hvile, hændervriden, hvileløs traven.

Fysiologiskeforandringer:

·      Appetit-og vægtændring: Oftest nedsatappetit.

·      Nedsatlibido: En del af denuniverselle anhedoni ved depression.

·      Søvnforstyrrelser:Kan både være indsovningsbesvær,gentagne opvågninger eller øget søvntrang.

Autonomesymptomer: Mundtørhed,svedtendens, forstoppelse.

·      Objektivedepressive symptomer: Deydre tegn, man kan iagttage hos patienten som udtryk for et forsænketstemningsleje eller et nedsat aktivitetsniveau. F.eks. trist og sorgfuldtansigtsudtryk, nedsat mimik med tårer i øjnene eller grådtendens. Lavmælt ogmonoton stemme. Patient sidder påfaldende stille, bevæger sig kun lidt og tøvende.Talen er langsom med pauser.  Iagttageliguro, patient har svært ved at sidde stille længe af gangen.

Maniske symptomer kan inddeles i subjektivesymptomer, der opleves af patienten og beskrives i anamnesen, og objektivesymptomer, der kan iagttages direkte på patienten.

Subjektive symptomer:

·     Forhøjet (ekspansivt) stemningsleje: Patienten føler sig enten overdrevetopstemt, overglad, overlykkelig uden at dette er i trit med de virkeligeomstændigheder, eller har irritabelt stemningsleje medaggressivitet, utålmodighed, hidsighed.

·     Hyperaktivitet: Øget energi- og aktivitetsniveau (følelse afforhøjet energi og utrættelighed). Trang til konstant aktivitet.

·     Øget tankevirksomhed: Oplevelse af øget evne til at kunne tænkehurtigt, klart og kreativt.

·     Tankepres: Følelse af at have mange tanker i hovedet, der presser sig på ellerraser afsted.

·     Taletrang: Vedholdende trang til at tale meget, ofte muntert og vittigt

·     Øget distraherbarhed: Vanskeligt ved at fastholde opmærksomhed veden ting i længere tid af gangen. Besvær med at samle sig.

·     Øget udadvendthed: Trang til at være sammen med andre.

·     Øget lyst og interesse: Øget interesse for sædvanlige eller nyeaktiviteter, herunder øget libido.

·     Øget selvfølelse: Følelse af at være dygtigere, sundere,stærkere og mere effektiv end vanligt.

·     Ekspansive handlinger: Uimodståelig lyst til at køb nye ting,foretage overmodige og farlige handlinger.

·     Kompromitterende handlinger: Nedsat kritisk sans og tab af normalehæmninger fører til pinlige eller ukloge handlinger, som patienten senerefortryder.

·     Nedsat søvnbehov: Oplevelse af evne til at klare sig medbetydeligt mindre søvn end sædvanligt.

-       Objektive symptomer: Patient er påfaldende smilende og glad, ellerpåfaldende og ubegrundet irritabel og opfarende. Hun er overaktiv, kan ikkesidde stille i længere tid af gangen. Hun taler meget, ofte springende og fritassocierende. Hun kan udvise indblandende, indiskret eller kompromitterendeadfærd, evt. flirtende og indladende adfærd.

Hovedsymptom: Følelse af frygt, anspændthed elleruro.

Autonompåvirkning: Ifølge ICD-10’ssygdomsklassifikation skal der altid foreligge en påvirkning fra det autonomenervesystem for at diagnose angst kan stillest:

·      Stigende hjertefrekvens

·      Sveden

·      rysten/sitren

·      tørhedsfornemmelse i munden.

Ledsagendeangtssymptomer:

Fysiske:

·      Åndedrætsbesvær

·      Kvælningsfornemmelse

·      trykken i brystet

·      kuldegysninger/hedeture

·      kvalme

·      synkebesvær.

Psykiske:

·      Usikkerhedsfornemmelse

·      Dødsangst

·      uvirkeligheds-følelse

·      angst for at miste selvkontrol.

Forskelligeangstformer:

·      Panikangst:

o  Angstenoptræder i anfald, hvor angstfølelsen indsætter pludseligt oghurtigt når til maksimum for derefter at aftage.

·      Fobiskangst:

o  Angstenoptræder i forbindelse med særlige situationer, f.eks. social fobi(frygter at blive til genstand for andres kritiske opmærksomhed), agorafobi(frygter at færdes alene på steder, hvor man ikke let kan komme af vejen),enkeltfobi (angst for en meget specifik situation, f.eks. edderkopper, højder,elevatorer).

·      Generaliseretangst/fri angst:

o  Angstener vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer elleromstændigheder.

à Angstsymptomerer overvejende subjektive