Cytosol: består af en flydende del,cytoskelettet og cytoplasmiske inklusioner.
· Flydende del: en vandig opløsning af ioner ogmolekyler og også proteiner, hvoraf mange er enzymer
· Cytoskelet: støtter cellen og holder nukleus ogandre organeller på plads. Består af:
o Mikrotubuli
o Actinfilamenter
o Intermediate filamenter.
· Cytoplasmiske inklusioner: samlinger af kemiskestoffer enten produceret af cellen selv eller optaget af cellen.
ribosomerbestår af en lille enhed og en stor enhed og består begge af ribosomal RNA(rRNA) og af ribosomale proteiner.
Ribosomerfindes både i fri form i cytoplasma, hvor de producerer proteiner til cellenseget forbrug og bundet til det ru endoplasmatisk retikulum, hvor de producererproteiner til cellen selv eller til sekretion.
I ribosomerne foregår proteinsyntesen, hvor ribosomerne kobler de enkelte aminosyrer sammen
Beståraf membraner der danner et system af væskefyldte kanaler og blærer.Membransystemet er sammenhængende med kernemembranens ydre lag.
Derskelnes mellem ru og glat ER:
· Ru ER har et kornet udseende, fordi der sidderribosomer på overfladen. Ribosomerne syntetiserer proteiner, som oplagres ihulrummet i det ru ER
· Glat ER: har ikke ribosomer på overfladen.Producerer lipider og kulhydrater.
Beståraf membransække, der ligger tæt sammen i nærheden af ER.
Kanses som cellens pakkecenter. Proteiner og lipider fra ER pakkes i vesikler iGolgiapparatet for derefter at videresende molekylerne til de rette steder,enten inden i cellen eller udenfor cellen.
Ermembranbundne vesikler, som indeholder enzymer der kan nedbryde bakterier ogandre partikler.
Fungerersom cellens fordøjelsessystem, hvor både bakterier og andre partiklernedbrydes, men også organeller, som ikke længere fungerer som de skal.
Mitokondrierafbildes ofte som ovale, men skifter form og antal i levende celler. Er omgivetaf to membraner – den ydre og den indre, som er adskilt af et hulrum(indermembranen). Den indre membran er foldet i cristae, Inde i matrix afmitokondrierne er der DNA.
Mitokondrierne er ansvarlige for hovedparten af cellernes ATP-produktion (Krebs cyklus i matrix og elektrontransportkæden i intermembranen).
Hulerør af proteinfibre, hvis funktion er at støtte og strukturere cytoplasma. Erisær vigtig ved celledeling og ved transport af intracellulært materiale
Genotype:et individs genetiske sammensætning. Dva. De gener et individ har for et giventtræk.
Fænøtype:et træk observeret i et individ som følge af udtrykkelsen af genotypen – eks. Syg/ikkesyg.
Alleller:er hvilken som helst af en serie af to eller flere forskellige gener, som kanoptage det samme sted på et specifikt kromosom.
Generforekommer i domante og recessive former. Effekterne af et dominant allel,skjuler effekterne af den recessive allel for det givne træk
Homozygot:hvis to alleller for et træk er identiske.
Heterozygot:hvis de to alleller for et træk er forskellig
Cellekernenbestår af en kernemembran, som omgiver nukleoplasma. Inde i nukleoplasma liggernukleolus, som er et kernelegeme. Nogle celler kan indeholder flerenukleolus’er
Kernemembranen: består af en ydre ogindre membran afskilt af et hulrum.
Porer:
Kernemembranenhar porer, så molekyler kan passere mellem nukleoplasma og nukleolus. Dannes vedat den ydre og den indre membran fusionerer.
Nukleoplasma: er væsken inde i kernen,som består af cytosol
Nukleolus: et kernelegeme med rundstruktur, som ikke er omgivet af en membran. Indeholder DNA, RNA og proteiner.
Derproduceres rRNA og enheder af ribosomer, som senere samles til ribosomer icytoplasmaet.
Cellekernenindeholder cellens arvemateriale DNA, der regulerer proteinsyntesen.
I nukleolus produceres ribosomalt RNA (rRNA) samt enheder til ribosomer
Etkromosom består af kromatintråde, som pakkes og snoes tæt sammen til kromatider.Denne sammenpakning kaldes for kondenseret kromatin. Et kromosom består af tokromatider.
I almindeligeceller: 46 kromosomer, organiseret i 23 par.
I kønsceller:23 kromosomer.
Et gener et specifikt arvestykke af DNA strengen og består af de tipletter der skaltil for at kode for et bestemt polypeptid eller protein
Interfasen: fasen mellem celledelinger.Her foregår cellen normale aktiviteter samt cellen forbereder sig på deling vedreplikation af DNA og fordobling af organeller.
interfasenkan inddeles i 3 underfaser:
· G1: almindelieg metaboliske funktioner
· S (syntese fasen): hvor DNA replikeres
· G2: almindelige funktioner
Celledelingen: modercellen deler sig til to datter celler. Delingen er del ved mitose (delig af DNA) og del ved cytokinese (deling af cytoplasma og organeller)
DNA replikation: når der dannes en kopiaf cellens DNA. Denne proces sker i s-fasen af interfasen i en cellecyklus.
Deling:de to DNA strenge som er i dobelthelixen separeres og det gamle strengefungerer som skabeloner for dannelsen af nye komplementære DNA strenge.
DNA polymerase syntetiserer de nye DNA strenge. To identiske DNA molekyler dannes og de nye molekyler består derved af en gammel og en ny streng
Mitose er deling af cellernesarvemateriale i to nye kerner
Førmitosen: i interfasen, er cellens DNA og organeller blevet kopieret. Der er vedstart af mitosen derved 46 kromatintrådepar – et dobbeltsæt af cellens DNA.
Profasen: når mitosen begynder, pakkeskromatintrådene tæt sammen (kondenserer) til kromosomer. Når kromosomernebliver synlige forsvinder kernemembranen og kernelegemet (nukleolus).Centriolerne bevæger sig til hver ende af cellen og danner speciellemikrotubuli, som stikker ind mod ækvatorialplanet.
Metafasen: Microtubili binder sig tilkromosomernes centromerer. Kromosomerne samles i cellens midterpunkt.
Anafasen: hvert kromosom deles påmidten ved centromeren, så de to ens kromatider trækkes mod hver sin cellepolaf microtubuli. I slutningen af fasen befinder kromosomerne sig i hver sin endeaf cellen. Cytokinesen (deling af cytoplasma) begynder i anafasen ved, at derdannes en fure i plasmamembranen.
Telofasen: Kromosomerne begynder atudvikle sig til kromatintråde og der dannes kernemembran rundt om hvert sæt.Der dannes ét kernelegeme i hver af de nye kerner. Cytokinesen fortsætter, såder dannes to datterceller.
Herefterbegynder en nye interfase.
DNA-molekylerer for store til at passere porerne i kernemembranen, derfor overføresinformation fra DNA til mindre RNA-molekyler, kaldet mRNA. Processen heddertranskription. I cytoplasmaet bruges RNA-molekyler som skabelon foraminosyrerne sammenkobling til proteinet (translation).
Proteinsyntesen består af to dele:transkription og translation.
· Transkription:
o DNA-strengen indeholder den genetiske kode. 3nukleotider i rækkefølge udgør en triplet, som hver koder for en bestemtaminosyre. Der er 64 mulige tripletter og 20 forskellige aminosyrer – fleretripletter koder for samme aminosyre.
o Nogle af tripletter koder ikke for aminosyrer,men for at starte og slutte transkriptionen (initiation/termination), og kaldesen starttriplet eller stoptripplet.
· Transkription:
o Den dobbelte DNA-streng deles vhaDNA-polymerase, ved at bryde hydrogenbindingerne mellem nitrogenbaserne . Denene af strengene fungerer nu som skabelon for mRNA-syntesen.
o mRNA dannes ved frie nukleotider, som danner parmed nitrogenbaserne efter skabelonstrengen i et bestemt mønster: Adenin:Uracil, Guanin: Cytosin, Cytosin: Guanin og Thumin: Adenin.
o Transkriptionen starter ved starttripletten ogslutter ved sluttripletten.
o Ribonukleotiderne kobles sammen til etRNA-molekyle vha RNA-polymerase.
· Posttranskriptionelleproces:
o De nydannede mRNA indeholde bådenukleotidsekvenser der koder for aminosyrer, (exoner) og sekvenser der ikkekoder for aminosyrer (introner). Derfor fjernes sekvenserne, intron-sekvensenog exonerne splejses sammen
o Herefter bevæger mRNA-strengen sig fracellekernen gennem porer i kernemembranen og ud til ribosomerne, hvorproteinsyntesen foregår.
· Translation:
o mRNA bindes til ribosomerne. Vha tRNA (transferRNA) transporteres frie aminosyrer fra cytosol til ribosomerne.
o I den ene ende af tRNA er der tre nukleotider,der kaldes for et anticodon, som kun kan binde til det matchende codon i mRNA.I den anden ende af tRNA er der en bestemt aminosyrer, som passer tiltripletten.
o Ribosomerne passer tRNA og mRNA ind efterhinanden, så codon i mRNA er modsvarende til tRNA.
o Aminosyrerne i de to tilstødende tRNA bindessammen og katalyseres af enzymer i ribosomerne, så aminosyrerne i polypeptidetkommer til at sidde i en bestemt rækkefølge, bestemt ud fra rækkefølgen afnitrogenbaser i codon og anticodon.
o Dette fortsætter indtil ribosomet når etstopcodon, hvorefter proteinet frigøres fra ribosomet.
Posttranslationel proces: nogle proteinermodificeres efter frigivelsen fra ribosomet, feks. Ved at der kobleskulhydrater på i golgiapparatet, elelr at proteiner spaltes i mindre stykker