eQuizShow

Fysik 2

Universet

Question: Tycho Brahe forsøgte at påvise, at jorden drejer rundt om solen - det heliocentriske verdensbillede - ved at måle parallaksen af nære stjerner.
Hvorfor lykkedes dette ikke for ham?
Answer: Parallaksevinkler er meget små, og han kunne ikke måle præcist nok.

Question: En stjernes tilsyneladende størrelsesklasse er et mål for hvor kraftig denne stjerne virker på nattehimlen

Hvordan kan det være at to stjerner, der har samme tilsyneladende størrelsesklasse ikke nødvendigvis har samme absolutte størrelsesklasse?

Answer: Der kan være forskel i de to stjerners afstand til os.
En svag stjerne der er tæt på os vil virke lige så lysstærk som en kraftig stjerne der er langt væk.

Question: Forklar hvordan lys udsendt fra en galakse kan være rød- og blåforskudt.
Answer: Lyset vil være rødforskudt, hvis galaksen er på vej væk fra os, og lyset vil være blåforskudt, hvis galaksen er på vej mod os.

Question: Hvorfor tror vi at universet udvider sig?
Answer: Uanset i hvilken retning fra jorden at vi observerer lys fra galakser, så måler vi at lyset er rødforskudt, og derfor er (næsten) alle galakser på vej væk fra os.
Dette tolker vi, som universets udvidelse.

Question: Angiv Hubbles lov som en formel, og forklar hvorfor Hubblekonstanten er så interessant en størrelse for astronomer.
Answer: v = H ₀*d.
H ₀ er interessant fordi man kan estimerer universets alder ved formlen t = 1/H ₀.

Lyd

Question: Forklar begrebet konstruktiv interferens ved brug af dette billede.

Answer: Den grønne og den røde bølge konstruerer den kraftigere blå bølge.
Man lægger bølgernes udsving sammen punkt for punkt.

Question: Nedestående billede viser stående bølger på en streng.

Angiv antallet af bølgelængder på strengen i hver af de 5 situationer.
Answer: 1/2 , 1 , 1½ , 2 og 2½ bølgelængde.

Question: Nedestående billede viser stående bølger på en streng.

Hvis frekvensen af bølgen i situation 1 er 10 Hz, hvad er så frekvensen i de 4 andre situationer?
Answer: Resonansfrekvenserne er 20 Hz, 30 Hz, 40 Hz og 50 Hz.
Frekvensen for den n'te partialtone er altså n*frekvensen af grundtonen.

Question: En trækbasun er et blæseinstrument.
Hvad sker der med tonens frekvens, når man gør basunen længere?
Answer: Tonen bliver dybere, dvs. frekvensen bliver lavere.

Question:

Dette er et frekvensspektrum for et blæseinstrument.
Er dette instrument af typen halvåbent rør eller helåbent rør?
Answer: Det er helåbent rør, fordi alle partialtonernes frekvens kan findes som n*440 Hz.
440 Hz er grundtonens frekvens.

Energi

Question: Du måler en temperatur på 20 grader Celcius.
Hvilken temperatur svarer det til på Kelvinskalaen?
Answer: T = 293 K.
Det er 20 + 273.

Question: Et stof tilføres energi og stoffets temperatur stiger, som grafen viser:

Hvad sker der egentlig med stoffet de to steder, hvor grafen er vandret?
Answer: Først smelter stoffet, og siden fordamper stoffet.

Question: Vands varmefylde (specifik varmekapacitet) er 4186 Joule pr. kg pr grad.
Hvad betyder dette egentlig - altså hvilken information får man om vand?
Answer: Der kræves 4186 Joule at opvarme 1 kg vand præcis en grad.

Question: I en 200 grader varm ovn er der en kage i en bradepande af aluminium.
Oven på kagen ligger et stykke stanniol, som også er lavet af aluminium.
Hvordan kan det være, at du kan tage stanniolen ud af oven med de bare hænder uden at brænde dig, men at dette ikke kan lade sig gøre med kagen?
Answer: Stanniolen vejer ikke særlig meget og aluminium har lav varmefylde, så stanniolen kan ikke afgive særlig meget energi til dine hænder, hvorfor du ikke brænder dig.

Question: Du sidder i en sauna, hvor temperaturen er 90 grader.
Der bliver kastet lidt vand på lavastenene.
Du kigger samtidig på termometret i sauna, og du konstaterer at temperaturen ikke stiger.
Du fornemmer alligevel hurtigt, at dit ansigt bliver varmet op.
Hvordan kan det være at du føler at det bliver varmere, men temperaturen stiger ikke?
Answer: Vandet fordamper på lavastene, og når dampen møder dit ansigt, så fortættes vandet.
Der skal bruges meget energi på at få vand til at gå fra flydende form til damp, og denne energi frigøres igen, når vandet går fra damp til vand på din næse.

Lys

Question: Lav en tegning af en laserståle, der passerer igennem et gitter og forklar tegningen.
Answer: Dette svar må i selv blive enige om.

Question: Angiv gitterligningen som en formel og forklar hvad hvert bogstav står for.
Answer: n * lambda = d * sin(vinkel)
n er ordenen, lambda er lysets bølgelængde, d er gitterkonstanten og vinkel står for lysets afbøjningsvinkel.

Question: Der sendes hvidt lys gennem et gitter.
Hvordan kan det være at man ser et helt farvespektrum og hvilken farve afbøjes mest?
Answer: Hvidt lys består af mange forskellige bølgelængder, og den røde har størst bølgelængde og afbøjes derfor mest.

Question: Du er indianer og går i en sø med et spyd som du kaster efter fisk for at fange dem.
Når du ser en fisk, hvor skal du så sigte mod fisken?

a. længere ude end fisken ses i vandet?
b. direkte på fisken?
c. nærmere dig selv end fisken ses i vandet?
Answer: Lyset brydes i vandet, så du skal sigte nærmere dig selv - altså c.

Question: Når der sendes rødt lys gennem et gitter, så kommer der et vist antal røde pletter på væggen.
Hvis rødt laserlys har bølgelænden 700 nm og en gitterkonstant er 2200 nm, hvor mange pletter kommer der så højst på væggen?
Answer: Den maksimal orden er 3 (hvorfor?), og da der er ordener både til højre og venstre samt en nulte orden, bliver svaret 7.

Den nære omverden

Question: Hvor lang tid er månen om at komme en omgang rundt om jorden? Altså bare en cirka tid.
Answer: Cirka en måned.
Mere præcist 27,3 døgn.

Question: Hvad kan man opleve præcis på sommersolhverv på den breddegrad, der kaldes for den nordlige vendekreds eller Krebsens vendekreds?
Answer: At solen står i zenit, dvs. den er lige præcis lodret hovedet.

Question: Hvad kan man opleve lige præcis en dag om året på den breddegrad, der kaldes polarcirklen?
Answer: Midnatssol - dvs. et døgn hvor solen ikke går ned.

Question: Hvorfor er der ikke solformørkelse hver gang, der er nymåne?
Answer: Det skyldes at månens baneplan og jordens baneplane danner en vinkel på ca. 5 grader.

Question: Når vi ser månen på himlen på forskellige tidspunkter, så ser månen nogle gange større ud end andre gange.
Hvordan kan det være?
Answer: Der er tale om synsbedrag.
Månen synes større, når den er tæt på horisonten, og det skyldes at her kan vi umiddelbart sammenligne dens størrelse med andre ting i horisonten, mens dette ikke rigtig kan lade sig gøre, når månen står høj på himlen.