eQuizShow

tavshedspligt

Question: Hvem har tavshedspligt?
Answer: alle der virker indenfor den offentlige forvaltning

Question: hvor længe har man tavshedspligt?
Answer: hele livet

Question: Hvilke oplysninger er omfattet af tavshedspligten?
Answer: fortroelige oplysninger som økonomi, helbred, seksualitet, religion, politisk orientering

Question: Hvor finder du reglerne om tavshedspligt
Answer: Forvaltningsloven kapitel 8

Question:
Answer:

serviceloven

Question: Hvad er formålet med serviceloven?
Answer: Formålet med denne lov er
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Question: hvilke områder i serviceloven er væsentlige i forhold til dit fag som social- og sundhedshjælper?
Answer: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter
Kapitel 20 Botilbud
Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Kapitel 24 Magtanvendelse
Kapitel 25 Kvalitetsstandarder og handleplaner

Question: Hvem udarbejder kommunens kvalitetsstandard?
Answer: kommunalbestyrelsen
skal revideres mindst en gang årligt

Question: Hvad er BUM
Answer: Bestiller (visitator) - Udfører (evt. hjemmeplejen, social- og sundhedshjælperen) - Modtager (borgeren)
økonomistyringsmodel
skal være med til at sikre at borgere med samme behov får de samme ydelser
metode til at undersøge borgerens behov - fælles sprog I II

Question:
Answer:

Sundhedsloven

Question: hvad er formålet med sundhedloven?
Answer: § 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.

Question: hvem har ret til ydelser efter sundhedloven?
Answer: § 7. Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser.
Stk. 2. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret.

Question: Hvad betyder det, når der i sundhedlovens står: sundhedspersoner?
Answer: § 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er AUTORISEREDE i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.

Question: Hvem er ansvarlig for at borgere får hjemmesygepleje og genoptræning, når de bliver udskrevet fra hospitalet?
Answer: kommunalbestyrelsen

Hjemmesygepleje
§ 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.

Genoptræning
§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.

Question:
Answer:

Grundloven

Question: Hvad betyder magtens tredeling?
Answer: § 3. Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

Question: Når vi stemmer til folketinget, hvor længe vælges folketingsmedlemmer så for?
(hvor længe kan folketingsmedlemmerne maksimalt sidde i folketinget, før de skal stille op til valg igen?)
Answer: § 32. Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire år.

§ 32 (Forklaring)
Stk. 1. Der skal være folketingsvalg mindst hvert fjerde år.
Stk. 2. Statsministeren kan udskrive valg, før de fire år er gået. Det er en stor fordel for regeringen. Så kan statsministeren nemlig udskrive valg på det tidspunkt, der er bedst for netop hans eller hendes parti. Statsministeren må ikke udskrive valg lige efter, at han eller hun har dannet en regering. Statsministeren skal først ‘fremstille sig’ for Folketinget. Det betyder, at han eller hun skal stille op til en debat og gøre rede for sine planer i Folketinget.
Stk. 3. Statsministeren skal sørge for, at der holdes nyvalg, inden de fire år er gået.

Question: Hvilke borgerrettigheder giver grundloven? hvilke frihedsrettigheder har vi som borgere i Danmark?
Answer: § 71
Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. (selvbestemmelsesretten)
§ 72
Boligen er ukrænkelig.
§ 73
Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig
§ 76
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen.
§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. (ytringsfrihed)
§ 78
Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. (foreningsfrihed)
§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. (Forsamlingsfrihed)

Question: hvad skal der til for at ændre Grundloven?
Answer: Kapitel 10 - Ændring af grundloven
Kapitel 10 indeholder én paragraf, der bestemmer, hvordan man ændrer grundloven.
§ 88
Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til Folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende Folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for Folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.
§ 88 (Forklaring)
Her står reglerne for, hvordan man ændrer grundloven. Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil ‘fremme sagen’.
Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen. Og forslaget skal formuleres præcis ligesom før.
Endelig skal grundlovsændringen sendes ud til folkeafstemning. Her gælder nogle ganske særlige regler, som betyder, at det kan være svært i praksis at komme igennem med en ændring. Det er nemlig ikke nok, at der er et flertal for grundlovsændringen. Flertallet skal udgøre mindst 40 procent af alle de borgere, som er berettigede til at stemme. Det betyder faktisk, at alle stemmeberettigede tæller med, også selv om de ikke stemmer eller stemmer blankt. Hvis mange bliver hjemme på sofaen i stedet for at stemme, kan det blive svært at få vedtaget en grundlovsændring. Folkeafstemningen skal finde sted senest et halvt år efter, at grundlovsforslaget er blevet vedtaget af Folketinget. Hvis et flertal og mindst 40 procent af de stemmeberettigede stemmer for grundlovsændringen, gælder den, når dronningen har skrevet under.

Question:
Answer:

Question:
Answer:

Question:
Answer:

Question:
Answer:

Question:
Answer:

Question:
Answer: